Ivar Ørjedal
|
|
- 144 - Gangforretning paa Varntræsk 1761”Anno 1761 d. 23. Juny indfandt jeg mig tillige med De Velagte Danne Mænd Jon Nilsøn Herring- botten og Jacob Jonsøn Gangmarken efter Om- budsmanden D – Sv. Jocum Raanæs /: som Fuld- mægtig paa sin afgangne Husbunde H. Petter Dass`is Vegne given Befaling til os, :/ for at gaae, erfare og oprette et lovlig Mærke og Grænseskiel imellem Opsidderne paa Nordre Varntræsken VI. Anders Larsøn (eller Søn Joseph Andersøn) og Kolbiørn Baruksøn samt Opsidderen paa Søer Varntræsken VI. Jon Gabrielsøn tillige ogsaa mellem disse fornførte Opsiddere og De Mænd af Varnvandet VI. Anders Engebrigtsøn og Enge- brigt Andersøn der paa Østre Sode ere beboende; Der egentlig skal oplyse hvorvidt Fædrift samt Skov med videre imellem Dem og De af Nordre Varntræsken ere angaaende. Da vi efter nøyeste Grandskning og Oversyn udi alle disse Parters Nærværelse, som bievær- ende Forretning være os følgagtig udi Marken, hvor opsatte det oprettede Skillevælle paa alle Sider som følger: Først fra et lidet Bierg liggende need ved Røs- vandet Stoudnæsset hvorudi bleiv huggen 2d. X og derfra beent op til høyest Knub paa Væstre Side af Bratcharet, derfra igien i lige linje til den Væstre Ende paa Langvandet, siden langs efter Vandet til en liden Kiønd liggende et lidet stykke østnfor Vandet; saa at alt det Land paa Nordre Side ere beliggende, skal tilhøre Opsidderne af Nord Varntræsken, hvorimod Opsidderen Jon Gabrielsøn tilfalder alt det Land som paa Søndre Side ere beroende, alt til Krutnæsset, hvilken skiller ham og Opsidderne af Krudtaaen imel-- 145 - lem. Resten hva det Land angaar som ligger Østen for den anførte Kiønd og alt til nogle smaa vand fra et til andet i benstrækning og i samme benhed til høyeste Knub som kaldes Favnnæsset beliggende nær ved en Forse. Da skal alt det som ligger paa Søndre Side av varnvandet og paa Nordre Side tilkomme De af Nord Varntræsken. Men hva Opsidderne af Varnvandet og Jon Gabrielsøn som paa Søndre Varntræsken ere be- boende, anbelanger, bliver lovlig Skillevælle fra den bem.te Kiønd Østen for Langvas-Enden, som strækker sig udi en Tvær-Linie fra de forrige Mærker fra Nord til Sør til et rødagtig Bierg hugne + liggende ved Nedre Varnvandet, saa been over Vandet i lig Linie over den Bugt kaldet Storaven, derifre i samme Strækning til høyeste Bierg-Tinde paa den Østre Side af Leir-Elven, hvilket alt som paa bem.te Side ere beliggende, tilhører De af Varnvandet, og paa Vestre Side Jon Gabrielsøn. Da det og bliver at iagttage imel- lem Søndre og Nordre Opsiddere af Varntræsken, hvad Gjætning og Fædrift om Foraaret der aleeniste af de smaa Greaturer ere angaaende: efterdi Landet paa Nordre Side ere af den Be- skaffenhed at være længere belagt med Snee, saa at Deres Mark og Fæland for den Aarsage, iche saa snart bliver tienlig til at udføre deres Crea- turer paa til Underholdning, som for de paa Søndre Side boende der ved Solens Opkomst sær- lig paa samme Tid meere beskinner samme Land end paa Nordre Side. Hvorfore Parterne ere der- udi saa foreenede: at de paa Nordre Side boende, ere og bliver tilladt same sine smaa Creaturer at utføre til same beqvemmere Stæd hvor de kunde nyde sit Ophold, saa snart de seer det tjenlig at være, hvilket skal continuere sa længe 3 Ugers- 146 - Tid ere forløben fra den Tid de har forarbeidet sit Plogaand-Brug; da det derefter bør allene være for Deres Grande Jon Gabrielsøn saasom De ikke længere paa same Land maa giøre ham Hinder eller Forfang i nogen Maade videre end forbem.te Nødvændighed og Fornødenhed det kræver,” o.s.v. Resten uteladt. I det er nævnt ”De Mænd af Tortenlien” og foreskrevet regler at rette sig efter med hensyn til fiskeretten m. m.Bla om Tilbake til innhold |
Send e-post til
ivar@iva.no med
spørsmål om eller kommentarer til dette Web-området.
|