- 144 -
Gangforretning paa Varntræsk 1761
”Anno 1761 d. 23. Juny indfandt jeg mig tillige
med De Velagte Danne Mænd Jon Nilsøn Herring-
botten og Jacob Jonsøn Gangmarken efter Om-
budsmanden D – Sv. Jocum Raanæs /: som Fuld-
mægtig paa sin afgangne Husbunde H. Petter
Dass`is Vegne given Befaling til os, :/ for at gaae,
erfare og oprette et lovlig Mærke og Grænseskiel
imellem Opsidderne paa Nordre Varntræsken VI.
Anders Larsøn (eller Søn Joseph Andersøn) og
Kolbiørn Baruksøn samt Opsidderen paa Søer
Varntræsken VI. Jon Gabrielsøn tillige ogsaa
mellem disse fornførte Opsiddere og De Mænd
af Varnvandet VI. Anders Engebrigtsøn og Enge-
brigt Andersøn der paa Østre Sode ere beboende;
Der egentlig skal oplyse hvorvidt Fædrift samt
Skov med videre imellem Dem og De af Nordre
Varntræsken ere angaaende.
Da vi efter nøyeste Grandskning og Oversyn
udi alle disse Parters Nærværelse, som bievær-
ende Forretning være os følgagtig udi Marken,
hvor opsatte det oprettede Skillevælle paa alle
Sider som følger:
Først fra et lidet Bierg liggende need ved Røs-
vandet Stoudnæsset hvorudi bleiv huggen 2d. X
og derfra beent op til høyest Knub paa Væstre
Side af Bratcharet, derfra igien i lige linje til den
Væstre Ende paa Langvandet, siden langs efter
Vandet til en liden Kiønd liggende et lidet stykke
østnfor Vandet; saa at alt det Land paa Nordre
Side ere beliggende, skal tilhøre Opsidderne af
Nord Varntræsken, hvorimod Opsidderen Jon
Gabrielsøn tilfalder alt det Land som paa Søndre
Side ere beroende, alt til Krutnæsset, hvilken
skiller ham og Opsidderne af Krudtaaen imel-
- 145 -
lem. Resten hva det Land angaar som ligger
Østen for den anførte Kiønd og alt til nogle smaa
vand fra et til andet i benstrækning og i samme
benhed til høyeste Knub som kaldes Favnnæsset
beliggende nær ved en Forse. Da skal alt det som
ligger paa Søndre Side av varnvandet og paa
Nordre Side tilkomme De af Nord Varntræsken.
Men hva Opsidderne af Varnvandet og Jon
Gabrielsøn som paa Søndre Varntræsken ere be-
boende, anbelanger, bliver lovlig Skillevælle fra
den bem.te Kiønd Østen for Langvas-Enden, som
strækker sig udi en Tvær-Linie fra de forrige
Mærker fra Nord til Sør til et rødagtig Bierg
hugne + liggende ved Nedre Varnvandet, saa
been over Vandet i lig Linie over den Bugt kaldet
Storaven, derifre i samme Strækning til høyeste
Bierg-Tinde paa den Østre Side af Leir-Elven,
hvilket alt som paa bem.te Side ere beliggende,
tilhører De af Varnvandet, og paa Vestre Side
Jon Gabrielsøn. Da det og bliver at iagttage imel-
lem Søndre og Nordre Opsiddere af Varntræsken,
hvad Gjætning og Fædrift om Foraaret der
aleeniste af de smaa Greaturer ere angaaende:
efterdi Landet paa Nordre Side ere af den Be-
skaffenhed at være længere belagt med Snee, saa
at Deres Mark og Fæland for den Aarsage, iche
saa snart bliver tienlig til at udføre deres Crea-
turer paa til Underholdning, som for de paa
Søndre Side boende der ved Solens Opkomst sær-
lig paa samme Tid meere beskinner samme Land
end paa Nordre Side. Hvorfore Parterne ere der-
udi saa foreenede: at de paa Nordre Side boende,
ere og bliver tilladt same sine smaa Creaturer at
utføre til same beqvemmere Stæd hvor de kunde
nyde sit Ophold, saa snart de seer det tjenlig at
være, hvilket skal continuere sa længe 3 Ugers
- 146 -
Tid ere forløben fra den Tid de har forarbeidet
sit Plogaand-Brug; da det derefter bør allene
være for Deres Grande Jon Gabrielsøn saasom
De ikke længere paa same Land maa giøre ham
Hinder eller Forfang i nogen Maade videre end
forbem.te Nødvændighed og Fornødenhed det
kræver,” o.s.v.
Resten uteladt. I det er nævnt ”De Mænd af
Tortenlien” og foreskrevet regler at rette sig efter
med hensyn til fiskeretten m. m.
Bla om Tilbake til innhold