![[Under konstruksjon]](images/undercon.gif){kind=small}
- 126 -
Om kirker og geistlig
betjening
i Hattfjelldalen
Som tidligere nævnt blev den første kapelkirke i Hattfjellalen bygget 1727 eller 28. Befolknin- gen bestod da hovedsakelig av lapper, men efter som bebyggelsen skred frem viste kirken sig snart at være for liten, hvorfor en ny kirke byggedes i 1788. Bygningsmændene til denne kirke hadde meis- let forbokstaver til sine navne paa en stenhylde og lagt under alterfoten, hvor den fandtes ved husets nedrivelse og flytning til Kjerkstad, hvor den er omdannet til hovedbygning. Navneritsene var følgende: 1) ”A. N. S. L. 1788” – utlagt: An- ders Nilsen Laksfors (bedstefar til Per Daniel- sen.) 2) H. N. S. R. – utlagt: Hans Nilsen Rein- fjeld – førstnævntes bror. I 1851 blev denne kirke yderligere paabygget av Anders Ingebrigtsen Røsvatsholmen og dennes sønner Nils og Johannes Andersen m. fl. Da denne kirke skulde bygges vilde daværende prest i Vefsen Andereas Lyng (?) eller L. A. Mey- er (?) at den skulde sættes der hvor den nuvær- ende kirke staar, men de to opsittere paa Hatt- fjelldal saa sig ikke raad til at avstaa land der til tomt og kirkegaard, uagtet de raadet over umaa- telige vidder, saasom nordover til Røsvatne 1 mil,- 127 - til Elsvatne og Unkervatne i øst 1 mil, sydover til Unkerelven 1 mil og i vest til Gryteselv 1 mil. Kirken maatte derfor klemmes op i skogen oppe ved Sagbækken straks ovenfor hvor nuværende skole staar. Opsitterne paa Hattfjelldal – Anders Nilsen og Johannes Larsen – hadde nemlig hver sin aker der hvor presten vilde kirken skulde staa, og vilde ikke avstaa disse. Presten blev høilig for- tørnet derover og bandlyste disse akre – at de for eftertiden ikke skulde bære nogen avling skik- ket til menneskeføde. Nok var det, paa disse akre frøs kornet næsten bestandig bort, og hadde an- tagelig, paa grund av akrenes beliggenhet, fros- set bort uten prestens ”bandstraale”. – Den nu- værende kirke – den 3dje – opført av bygme- ster Jakob Nilsen Hagen, Mosjøen 1868 og ind- viet 12. august 1869 av biskop Hvoslef, provsterne Stup fra Nesna og T- P- Timmermann, Vefsen, sognepresterne Nannestad, Mo Gladtvet, Herø, S. Schjielderup, Hattfjelldal samt stiftskapellan Hansen, til sammen 7.F o r r e t t e n d e p r e s t e r o g k a p e l l a n e r. 1. Som kapell til Vefsen: 1. Søren Spendrup 1730 – 40-aarene. 2. Olaus Frost 1749. 3. Simon Hoff 1750. 4. Laurnetius Schnitler 1751. 5. Johan Daniel Furstenberg 1755. 6. Johannes Michael Bucher 1761. 7. Ericus Drey- er 1766. 8. Peder Schjelderup 13/7 1773. 9. Olaus M. Angel 1781. 10. Andreas Lyng 1785. 11. Lars Aasgaard Meyer 1793, død i Vefsen 23. juni 1820, 59 aar. 12. Christian Qvale 1821, død 13. mars 1846, 71½aar. 13. Ivar Ancher Hellesen, Hemnes 1827. 14. Hans Wølner, Hemnes 1828. 15. Stoch-- 128 - flet – kirketjener paa lappisk, da han var paa gjennemreise fra Finmarken langs grænsen for at ligne det svensk-lapiske med det finske og kvenske sprog. Communion fandt sted 2 dage i rad, til den første dag blev en hel del lapper til- bakevist, da de indfandt sig aldeles beruset til anammelse av det høie sakramente, - likesaa 1828. 16. Christian Ernst Qvale 1832. 17. B. S. Mashmann fra Vegø, senere prest i Haabøl. 18. Andreas Qvale, senere prest i Skjervø. 19. N. C. Berner 7. oktb. 1845. 20. Hans Hall 1846 – 60.2 Som eget prestegjæld fra 1/7 1860. 1. Søren Schjelderup 1860 – 1. mai 1870, frafl. 2. Stiftskpl. Jespersen (f. 1837) fra 2. juni til 21. septb. 1870. Torgeir Bræch (f. 1837) fra 8. okt. 1870 til 12. mars 1877, frafl. 4. Hans Lar- sen 1877 – 83, frafl. 5. Stiftskpl. Jørgen Blydt Mo- winckel fra 30. juli til 14. oktb. 1883. 6. Ole To- bias Olsen, utn. 9. aug. 1883, til 1904, avtr. Holdt sin første prædiken i Hattfjelldals kirke 21. oktb. 1883 og avskedsprædiken 10. s. efter trefoldighet 1904. 7- Stiftskpl. Sætrang mildlertidig. 8. Johan Sæther, født i Kristiania 3. feb. 1864 – fra 16. april 1905 til 12. juli 1909, frafl. 9 Stiftskpl. Gu- stav Rossas (f. 1877) midlertidig. 10. Nils An- dreas Arnung, f. i Drammen 7. oktb. 1875, fra 29. septb. 1909 til 1913, frafl. 11. Under ledigheten sogneprest til Kautokeino Smith. 12. Th. Melby fra 1913. Paa en tavle ophængt i kirken av 1788, paabyg- get 1851, stod av læse: ”Til Guds æra og kirkans pryda hava den lapska menighet latat tilmala be- tahus.” Malingen i kirken utført av svensken ”Maler-Gustav”, der senere frøs ihjæl under en fjeldvandring mellem Hattfjelldal og Ranen.- 129 - Gravstedet ved Tustervatn indviet 1838, grav- stedet ved Svenskvold – det gamle 1863, det nye 1921, gravstedet ved Varntræsk indv. 1895. Førend der blev noget gravsted paa Hattfjell- dal blev fjeldlaperne ofte ved sin død nedgravet hvorsomhelst i vildmarken eller sat ind under bergpoller og indmuret lidt. Jeg har selv set be- nene av en saaledes anbragt lap – for østre ende av Sundsaas. Lappen skulde hete Morten, og ste- det hvor han blev anbragt kaldes ”Mortenviken.” - Denne Morten skulde ha gravet ned en kob- berkjel med sølvpenge paa Storholmen i nordre Røsvatn, og disse penge, heter det, skal ligge der Nedgravet den dag idag. Lappen døde pludselig efterpaa, og en 6-aars pike han hadde med under nedgravningen var for liten til at kunne finde stedet igjen. – Jeg har hørt fortælle, at naar det hændelsesvis forlangtes jordpaakastelse paa saa- danne vildt begravne lapper, saa skedde jordpaa- kastelsen paa den maate at presten utspurte i hvilken retning vedk. laa begravet, fra det sted presten stod paa, og saa kastedes jorden i den angivne retning! Det har ikke været saa sjelden at folk har hat interesse av at beskue benene av ovennævnte Morten, og opdaget man derved at Mortens hode til dels var borte og til andre tider tilstede. Man fandt det da saaledes ut, at Jon Jeremiasen eller dennes far – gl. Jeremias, Røsvatsbugt – av og til pleiet at ta hodet i sin tjeneste, naar de vilde faa opklaret mystiske ting! –Bla om Tilbake til innhold