![[Under konstruksjon]](images/undercon.gif){kind=small}
- 70 -
Hattfjelldalens bebyggelse, fortsetter.
TJOLMEN (av lappisk, bet. holme eller
sund):
Optat 1848 av Stor-sivert og h. Lisa Kaisa, og
- 71 - av disse brukt i 2 aar. Derpaa Nils Nilsen - se- nere Unkervatn - i 10 aar. Saa Anders Ander- sen fra Røsvatsholmen, g. m. 1) Elen Kristoffers- dtr. fra Herringbotnet, 2) Ingeborg Danielsdtr. fra Aakervik, - og endelig enken og hendes søn før ægteskapet Olaus Karstensen, g. m. Aminda Olsdtr. fra Bratli. Brukere: 1. Rydningsm. Stor-Sivert 1848 - 52, frafl. 2. Nils Nilsen 1852 - 60, frafl. 3.Anders An- desen 1860 - 1909, født 1833, d. 11 april 1909. 4. Enken ? 5. Olaus Karstensen fra 1910. Anders Andersens barn : 1. Jørgen Andersen, g. m. Elen Eriksdtr. fra Valen - utv. til Amerika. 2. Severin Andersen, likesaa. 3. Ole Andersen, g. m. Bergitte Aagpetusdtr. Og boende paa Hærli.TVERBERGET - skylds. 1756 for 6 m.: Optat ca. 1700 av en som het Trud. ”Trud- haalo” har navn efter ham, likesaa Trudhamme- ren paa Almdalsfjeldet. Her pleiet han at sætte sig at hvile, naar han bar tunge bører over fjel- det til sit hjemsted. Efter Trud beboddes stedet av Nils Eriksen - svigerfar til Ingebrigt Storneset, -saa Anders Andersen, der byttet sig til Tver- berg med broderen Ingebrigt, som først var ved Tverberg. Anders byttet saa atter med Sjur Jon- sen Herringbotnet, saa Sjur kom til Tverberg og Anders til Herringbotnet. Sjur var g. m. Oline Olsdtr. - søster til Marit Olsdtr., gift i Drevjen og en do. Paa Skog, Vefsen, samt Johanna, g. m. Ole Mikkelsen, Varnvatne. (Johanna Olsdtr., g. m. Ole Mikkelsen, Varnvatne var mor til Dor- thea Olsdtr. Ørjedal, g. m, 1) Hans Jonsen, 2) Pe- der J. Svendsen, Ørjedal.) Derpaa Ole Sjursen, g. i 1824 m. Anna Klausdtr. fra Bygdaas - hen- holdsvis 23 og 25 aar gamle. Saa Hans Ingebrigt-- 72 - sen, Jakob Straum, Arnt Larsen, Jens Arntsen, Klaus Jørgensen fra Almdal, Andreas Varnvatne, g. m. Anna Nilsdtr. Sjaaenget, Vefsen, Mat- hias Simonsen fra Røli, g. m. Nikoline Jonsdtr. fra Vefsen og saa endelig Hans Hansen fra Bleik- vasforsen, g. m. Anna Davidsdatter, Tortenli. Brukere: 1. Trud ca. 1700 – 40. 2. Nils Eriksen ca. 1740 – 85. 3. Anders Andersen ca.1785 – 95. 4. Sjur Jonsen 1795 - 1825. 5. Ole Sjursen 1825 - ca. 40. 6. Hans Ingebrigtsen ca. 1840 – 50. Jakob Aspnes tilflyttet ikke. 7. Jakob Straum til ca. 55. 8. Arnt Larsen ? - ? f. 1808, d. 12. mars 1892. 9. Jens Arntsen ? - ? f. 1831, d. 2. decbr. 1875. 10. Klaus Jørgensen ca. 1 aar, 1880, frafl. 11. An- dreas Varnvatne 1881 – 87. 12. Mathias Simonsen 1887 – ca. 95, fraflyttet. 13. Hans Hansen.TORTENLI - skyldsat 1756 for 9 m.: Optat ca.1728 av ”Krun-Ola” fra Kruna eller Nordaas, Vefsen. Han bygget tet ved vandet og bodde der ca. 2 aar. Siden en Peder og kone Anna, derpaa Kristoffer Johansen fra Korgen, saa den- nes svigersøn Lars Josefsen fra Varntræsk, g. m. Karen Kristoffersdtr., d. 23. septbr. 1857. Lars f. 1777, d. 1851. Siden disses søn Kristoffer Larsen, g. m. Karen Davidsdtr. fra Ranen - han født 1806, død 1888, hun f. 1821, d.1901. Derpaa Da- vid Kristoffersen, g. m. Karen Olsdtr. fra Varen- træsk - datter av Ole Jakobsen og Anne Mik- kelsdtr., - og brukes nu av sønnen Ole Davidsen, g. m. Karen Jons.dtr. fra Linvik. Brukere: 1. ”Krun-Ola” ca. 1728- 30. 2. Peder og Anna 1730 – 70. 3.Kristoffer Johansen 1770 – 1805. 4. Lars Josefsen 1805 – 50, død 26.juni 1851, 74 aar. 5. Kristoffer Larsen 1850 – 78, f. 1806, d.- 73 - 9. feb. 1888. 6. David Kristoffersen 1878 – 1919. 7. Ole Davidsen fra 1919. Peder Tortenli hadde en datter Kirsti som var g. m. Ingebrigt Olsen, Krutaag, og antagelig var Kristoffer g. m. en anden datter.TRALRUD - Nedre: Optat 1833 av Ole Olsen, g. m. Ingeborg Ols- dtr., begge fra Biri. Var en tid husmandsfolk un- der Hans Barlien, Namdalseidet, førend de kom til Susendalen. Foruten kone og 3 barn hadde Ole med sig 1 hest, 3 kjør og nogen kollede gjei- ter. Daniel Mikkelsen, Langjord - som da netop var paa Vollan for at forarbeide smørdaller til Peder Kr. Alsgaard, som den tid drev et større bruk paa Vollan - hjalp Ole over elven med baat, laant av lappen. Ole meldte sin indflyt- ning først i 1835 - ifølge ministerialboken - og hadde da meldt kun 2 barn, nemlig Maren og Børge. Den ældste, Ole, var da rømt fra faren og spurgtes ikke mer end i beg. av sin færd nede i Vefsen. Det sies at sønnen skulde være noget haardhændt behandlet av faren. Mer om Tral- rud paa et andet sted. Ole var f.1790, d. 11. feb. 1876, Ingeborg f. 1792, død 29.mars 1876. Senere er gaarden brukt av sønnen Børge Olsen, g. m. Karen Hansdtr. fra Gausdal - søster til Knut Hansen, som flyttet fra Iversli til Velfjorden – og brukes nu av Ole Børesen, g. m. Ingeborg An- na Pedersdtr. fra Ørjedal, - en mængde barn. Brukere: 1. Ole Olsen fra Biri 1833–46, f. 1790, d. 11. feb. 1876. 2. Børge Olsen 1846 – 1915, f. 1829 paa Namdalseidet, d. 25. jan. 1915. 3. Ole Børesen 1915 – 20, senere i fællesskap med søn- nen Johan, g. m. Haldis Bolstad, Svenskli. Ole Olsen og Ingeborg, Tralrud hadde følg-- 74 - ende barn: 1) Ole, der blev borte, 2) Maren Ols- dtr., g. m. Søren Mikkelsen fra Gausdal og bo- ende paa Øvre Tralrud, 3) Børge Olsen, g. m. Karen Hansdtr. fra Gausdal, 4) Oline Olsdtr., g. m. Guttorm Andersen fra Bjørnaadalen, Vef- sen og boende paa Kvalpskarmo. Børge Olsen og Karen hadde barna: 1) Karo- line B., g. m. Jonas Olsen, Flukstad, 2) Hans Bø- resen, g. m. Maren Pedersdtr. fra Ørjedal - utv. til Minnesota, Amerika, - har hat 12 barn, 3) Ole J. Børesen og Ingeborg, boende paa Tralrud, har hat 11 barn, 4) Olianna Børesen, g. m. Ed- vard Olsen, Sørgaarden - 4 barn.TRALRUD – Øvre: Optat 1846 av Søren Mikkelsen fra Gausdal - en halvbror til Mikkel Arntsen Kroken, Arnt Arntsen Kroken, Gudbjørg Flukstad og Ragnhild Arntsdtr., den sidste ugift - g. m. Maren Ols- dtr. fra Nedre Tralrud. Gaarden brukes nu – 1922 - av sønnen Edvard, g. m. Marianna Gut- tormsdtr. fra Kvalpskarmo. Brukere: 1. Søren Mikkelsen og enken fra 1846 - 1906. 2. Edvard Sørensen fra 1906. Søren Mikkelsen hadde følg. Barn. 1) Ole Sø- rensen, utv. til Amerika 1868, 2) Ingeborg Sø- rensdtr., g. m. skogdriver Helmer Larsen – se- nere boende paa Skundberg, Valli, 3) Mathis S., g. m. Emilie Isaksdtr. fra Bjørnaadalen, Vefsen og boende paa Osen pr. Elsford, Hemnes, 4) Sø- ren Sørensen, g. m. Susanna Pedersdtr. fra Ørje- dal og boende paa Ørjedal, 5) Marie S., g. m. skogsarbeider Julius Larsen - bror til Helmer Larsen - utfl. til Jæmtland, Sverige, 6) Oline S., g. m. Jakob Pedersen fra Mosjøen og boende i Simskaret, Fiplingdalen, 7) Andreas Sørensen,- 75 - gift, utv. til Amerika, 8) Edvard Sørensen, bru- ker av farens gaard og tvillingbor av Andreas.TVILDAL: Oprindelig sæter under Sjaavik, men beboet av Peter O. Andreasen 1870 – 90-aarene, g. m. Elen Ingebrigtsdtr. fra Sæterli. Disse utfl. til Mo. I 1912 kjøpt, og brukes av Gustav Olsen fra Sjaa- vik, g. m. Marie Kolbensdtr. fra Vesterbugt, dat- ter av Kolbent Jakobsen.UGELVATNE: Optat ca. 1845 av Paal Hemmingsen, Strigsve (søn av Hemming Sjursen, Øyen og hustru Gura Olsdtr. - ryddet pladsen Strigsve, Stjørdalen), meldt indflytning 5. mai 1846, g. m. 1) Marit Olsdtr. Kvølve - begge fra Stjørdalen - 2) Anne Nilsdtr. fra Fiplingdalen - søster til Lars Nilsen, Fiplingdal, Peder Nilsen Melkerli og Bendig og Svend Nilsen Fagerli. I sidste ægteskap ingen barn. Senere brukt av sønnen Sivert Paalsen, g. m. Karen Mikkelsdtr. fra Bessedør - utv. til Amerika - og brukes nu i 1922 av Ivar Ivarsen fra Oksfjeldelv, Ranen, g. m. Sara Hemmings- datter, Groli. Brukere: 1. Paal Hemmingsen ca. 1845 - 69, d. 22. aug. 1869, 74 aar. Han var den første som ble begravet paa den nye kirkegaard ved nykirken paa Granremmen, Hattfjelldal. Hans kone Anne Nilsdtr. f. 1805, d. 15. februar 1881. 2. Sivert Paalsen 1869 - ? utv. 3. Ivar Ivarsen ? Paal Hemmingsen - bror til Ole Hemmingsen, Nerli - hadde følgende barn: 1) Hemming Paal- sen, g. m. Gurine Olsdtr. fra Nerli og boende paa Groli - begge f. i Stjørdalen, 2) Ole p., f. i. Stjør- dalen g. m. Maren Kristiansdatter, Tustervatn- 76 - og boende v. Tustevatn - druknet i Røsvatne 10.decbr. 1874, 41 aar gl., 3) Sivert Paalsen og Karen M. - utv. til Amerika.UNKERVATNE*): Paabegyndt av ”Gammel-Ivar” Haugen 1834, siden optat av Nils Andersen, f. i Dalarne, Sveri- ge 1794, g. m. Bereth (Britta) Eriksdtr., ogsaa fra Sverige, d. 20. decbr. 1860, 63 aar. Siden bruktes gaarden av sønnen Nils Nilsen, g. m. Elen Bents- dtr. fra Faldmo, Vefsen og brukes nu av Johan Pettersen - søn av Petter Monsen og Marit Mat- hisdtr., Kjærringnes - g. m. Trine Nilsdtr. fra Beivik. Brukere: 1. Ivar Ivarsen - Gammel-Ivar - paabeg. 1834. 2. Nils Andersen 1840 - 60, d. 22. decbr. 1894, 100 aar. 3. Nils Nilsen 1860 – 99, f. 1832, d. 12. mars 1912. 4. Johan Pettersen fra 1899. Nils Andersen hadde følgende barn: 1) Nils Nilsen, bruker av gaarden Unkervatn, 2) Peder O. Nilsen, g. m. 1) Beret Larsdtr. fra Tortenli, 2) Kirsti Hansdtr. fra Vefsen, og boende paa Skarmodal. 3) Beret Nilsdtr., g. m. svensken Erik Hansen og boende for det meste i en skog- stue, 4) Agapetus Nilsen, g. m. Maren Ivarsdtr. fra Gammelhaugen (Haugen) og boende paa Hægli, utv. efter at være blitt enkemand, 5) Adam Nilsen, g. og boende ved Lofoten eller inden Tromsøy fylke, 6) Salamon - en av ældste - gift og boende paa Røine, Lofoten. Familien se- nere utvandret til U.S.A., 7) Martha Nilsdtr, g. m. Hans Eriksen, Pantdalsli og boende paa Ørnes. ________ *) Navnet av lappisk oprindelse - Ongker - bet. et d y b t vatn.- 77 - VALEN: Optat 1846 av Arne Pedersen, g. m. Ragnhild Rølløfsdtr., begge fra Stjørdalen. Efter 5 aars forløp byttet han sig til Værentræsk med brødre- ne Erik og Jakob Davidsen. Erik g. m. Anne Hal- gjersdtr. Og Jakob g. m. Beret Benonisdtr., samt- lige fra Ranen; men da konerne ikke kunde an- det end at være uforlig - Anne Halgjersdtr. skulde være noksaa umedgjørlig - flyttet Jakob øst for Favnvatne og bodde nogen aar på søndre side av Rauvaselven. Derpaa bygget han paa nuværende Sjelmo. Efter Erik Davidsen er gaar- den brukt av Jakob Jakobsen fra Varentræsk, g. m. Beret Olsdtr., datter av Ole Eriksen Baa- fjeldmo, Vefsen, og brukes nu i 1922 av dennes søn Jakob D. Jakobsen, g. m. Kaspara Ingebrigts- dtr. fra Sørdal. Brukere: 1. Arne Pedersen og Ragnhild 1846 - 51. 2. Erik Davidsen og Anne 1851 – 67, E. f. 1808, d. 10. decbr. 1886. 3. Jakob Jakobsen og Be- ret 1867 – 1900. 4. Jakob D. Jakobsen fra ca. 1900.VARENVATNE: Optat ca. 1759 av Anders Ingebrigtsen, far til Ingebrigt A. Storneset, Kjærringnes og Anders A. Herringbotnet. I 1756 var denne Anders paa Storli - oprindelig ”Halvarddalen” kaldet, - men senere flyttet til Stornes, g. m. Kirsti, som han blev kjendt med da de tjente hos rydnings- manden paa Varentræsk Kolbjørn Baruksen. Ef- ter Anders kom Ole Mikkelsen fra Røsvatsholmen til Varenvatne, g. m. 1) Dorthea Jakobsdtr., 2) Johanna Olsdtr. Med første kone hadde han dat- teren Elen O., g. m. Kristoffer Nilsen, Herring- botnet samt sønnen Jakob Olsen, gift og boende ved Langvatne, Vefsen, og med anden kone- 78 - Dorthea Olsdtr., g. m. 1) Hans Jonsen, Ørjedal, 2) Peder Svendsen fra Kvalpskarmo – boende paa Ørjedal. Saa Erik Johansen fra Reinfjeld, Vefsen, g. m. Andrine Gregusdtr. fra Kjærring- halsen pr. Elsfjord, Hemnes - en sønnedatter av Jon Olsen, Røsvasbugt - d. 30. jan. 1881. Se- nere dennes søn Jakob Eriksen, g. m. Eline Ja- kobsdtr., søster til hedningemissionær D. Jakob- sen, og saa David Jakobsen og denne svoger Olaus Jakobsen fra Valen - hver sin halvpart. Brukere: 1. Anders Ingebrigtsen og Ingebrigt Andersen ca. 1759 - 85. 2. Ole Mikkelsen ca.1785 - 1820, f. 1757, d. 1834. 3. Erik Johansen og enken ca. 1820 - 78, d. 20. nov. 1854, 42 aar. 4. Jakob Eriksen ca. 1878 - 1908, f. 1839, d. 31. decbr. 1908. 5 og 6 David Jakobsen og Olaus Jakobsen.VARNTRÆSK I: Skyldsat 1756 begge gaarde tils. for 1 b. Og 12 m. Optat i 1736 av Anders Larsen fra Kul- stad, g. m. Beret Josefsdtr. fra Aarremmen, Vef- sen, og Kolbjørn Baruksen fra Moldremmen - begge nedstammet fra indfl. ”Jamtlendinger”. Den første var søn av Lars Andersen, Kulstad - gaarden ”Haalo.” Senere Lars Andersen og Mogens Andersen, Kulstad var av samme fami- lie. Anders Larsen hadde en søster fra hvem Anne Mikkelsdtr., sidst Tortenli - enke efter 1) Jakob Knutsen, Guldjord, 2) Ole Jakobsen, Varntræsk - nedstammet. I 1761, 23. juni, opgikkes grenser mellem nord- og sør Varntræsk samt Varnvatne av Jockum Raanæs ”som Fuldmægtig paa sin afgagne Hus- bonde H. Petter Dasis Vegne given Befaling til os” o.s.v., ”hvilke med De Velagtede Danne Mænd- 79 - Jon Nilsen Herringbotne og Jacob Jonsen Gang- marken.” Opsiddere paa disse steder var da paa nordre Varntræsk Anders Larsen ”eller søn Josef Andersøn” og Kolbjørn Baruksen. Paa sør Varn- træsk (Sørdal) Jon Gabrielsen, og ved Varnvatne Anders Ingebrigtsen og Ingebrigt Andersen. Brukere Varntræsk I: 1. Anders Larsen fra 1736-60. 2. Josef Andersen ca. 1760-90. 3. Ben- digt Josefsen ca. 1791- ca. 1840, f. 1769. død 17. april 1862, 93 aar. 4. Erik og Jakob - Davids sønner - senere Valen og Sjelmo. 5. Arne Peder- sen og Ragnhild fra Stjørdalen 1843- 45. 6. An- ders Jakobsen fra nabogaarden, g. m. Beret Arns- dtr., Arne Pedersens eneste barn, fra 1845-95, f. 1825, d. 22. septb. 1911. Gaarden delt i to mel- lem sønnerne Jakob og Olaus. 7a. Jakob Ander- sen, g. m. 1) Karen Kolbendsdtr. fra Vesterbugt, 2) Emilie Nilsdtr., fra 1895. 7b. Olaus Jakobsen, g. m. Olianna Kolbendsdtr. fra Vesterbugt fra 1895.VÆRNTRÆSK II: Optat i 1736 av Kolbørn Baruksen fra Mold- remmen, Vefsen, f. 1710, g. 24. juni 1735 med Beret Jakobsdtr., Veset. Siden brukt av dennes svigersøn Ole Olsen fra Glugvashaug - søn av ”Jamt-Ola” - stor og overordentlig sterk mand, g. m. Anne Kolbeindsdtr. Saa Kolbein Olsen, g. m. Beret Mikkelsdtr. fra Røsvatsholmen. Derpaa dennes søn Jakob Kolbeinsen, g. m. Karen An- dersdtr. fra Herringbotnet. Saa Johannes Jakob- sen, g. m. Jonille Gabrielsdtr. fra Krutaag, født 1835, d. 8. septb. 1922, - datter av Gabriel Jon- sen - og brukes senere av Johannes-sønnerne Andreas - ugift - og Gabriel Johannesen, g. m.- 80 - enken efter Jakob Mikkelsen, Krutaag, Lotta Di- gerstrøm fra Tærnaby, Sverige. Brukere (samtlige i ret linje ætlinger av ryd- ningsmanden K. B. ): 1. Kolbjørn Baruksen fra 1736 - 59, d. 1759. 2. Ole Olsen – ”Stor-Ole.” 3. Kolbein Olsen, d. 1851, 88 aar Hans kone Beret M. død 8. septb. 1856, 93 aar. 4. Jakob Kolbeinsen, f. 1795, d. 16. septb. 1894. Karen Andersdtr. d. 6. febr. 1868, 68 aar. 5. Johannes Jakobsen f. 1827, d. 31. oktb. 1915. 6a. Andreas Johannesen. 6b. Gabriel Johannesen. Varntræsklekten skal jeg komme tilbake til i et senere avsnit.VALMAAS: Optat 1841 av Jørgen Johansen (”Valmaas- Jørn”) og bodde der til ca. 1850. Saa Tølløf Arntsen fra Kampli, g. m. Lussie Bentsdtr. fra Hattfjelldal, f. 1823, d. 25. novb. 1883. Senere disses svigersøn Martin Tørrisen Sparby fra Hoff i Solør, g. m. Anne Tølløfsdtr., og senere disses søn Tølløf Sparby, g. m. Else Olsdtr. fra Vefsen. Brukere: 1. Jørgen Johansen 1841 –50. 2. Tøl- løf Arntsen og enken 1850 – 78, T. f. i Valdres 1819, d. 21. mars 1876. 3. Martin T. Sparby 1878 -1900, f. 1842, d. 24. mars 1920. 4. Tølløf Sparby 1900.VATSHAUG: Optat 1866 av lap Lars Jonsen, siden, brukt av sønnen Bendig Larsen, g. m. lapjente Anna Pet- ronelle Andersdtr. fra Sverige, og brukes nu av svigersønnen Nils Jonsen fra Vesterfjeld, Vefsen - for enken. Brukere: 1. Lap Lars Jonsen 1866 – ca. 80, f. 1809, d. 7. feb.1882. 2. Lap Bendig Larsen 1880- 1905, f. 1840, d. 28 april 1905. 3. Lap Bendigts- 81 - enke fra 1905. Lars Jonsen var den første tid baade renlap og gaardbruker.VALLI: Optat 1840 av Lars Larsen fra Biri og h. Kirsti Jakobsdtr. efter at de i 20 aar hadde været plads- folk under Aarregaard paa Namdalseidet. Senere delte han gaarden i 3 parter mellem sønnerne Andreas og Jakob samt dattersønnen Edvard Ol- sen, søn av Ole Eriksen og h. Helene Larsdtr., Namsos. Ved senere skyldsetning blev Jakobs part kaldt Skundberg, Andreas`s Aasli og Ed- vards beholdt navnet Valli. Først anføres: A. V a l l i: Efter Lars, der døde som kaarmand 6. mai 1862, 81 aar gl., bruktes denne part, som ovennevnt, av Edvard Olsen, g. m. Gurine Arnts- dtr., søster av Robert Arntsen, Vollan. Familien utv. til Amerika 1883. Derpaa bruktes gaarden av Ole Pedersen Bolstad fra Aamot i Østerdalen, g. m. Else Hansdtr. fra Ørjedal. Saa av Torger O. Bolstad, og siden kjøpt og flyttet av Andreas Pe- dersen - søn av Peder Olsen Ruderrudjordet, Gudbransdalen og Lovise Andreasdtr., Aasli - g. m. Astrid Olsdtr:, datter av Ole Olsen Marken, Vefsen og Anna Larsdtr. Derpaa solgt av enken til Jakob Jakobsen Austli, g. m. Karen Olsdtr. - søster til Astrid. Stedet er nu omdøpt til Solvang. Brukere: 1. Lars Larsen 1840 - ? d. 5. juni 1862, 2. Edvard Olsen ? – 1883, utvandret 1883. 3. Ole P. Bolstad 1884 – 1905, frafl. 4. Torger Bolstad 1906 - 08, frafl. 5. Andreas P. Aasli (gr. flyttet) 1909. 6. Jakob Jakobsen jun. Austli, g. m. Karen Olsdtr., Aasli, fra 1920. B. A a s l i: 1. Andreas Larsen, g. m. Berte Ols- dtr. fra Gausdal, 1842 - 79, f. 1815, d. 8. oktb.- 82 - 1879. 2. Enken 1879 – 96, f. 1827, død 11. juni 1896. 3. Even Andreasen g. m. Anna Larsdtr. fra Hattfjelldalen - enke efter Ole Olsen, Marken - fra 1896. Andreas Larsen og Berte Olsdtr. hadde følg- ende barn: Av sønner 1) Karl Ludvig, ug. og bo- ende paa Aasli, 2) Ole Andreas, g. og boende paa Atterli, 3) Lars, død ugift, 4) Haakon, g. og bo- ende paa Skundberg, Valli, 5) Even, bruker av Aasli, 6) datteren Oline, g. m. Anthon E. Lie og Boende paa Iversli, 7) Lovise, g. m. Peder Olsen Ruderrudjordet, Gudbransdalen og utfl. til Jæmtland, Sverige, 8) Beret, g. m. Jakob Petter Jakobsen og boende paa Austli, 9) Bergitte, g. m. Simon Pedersen, Eggen og boende paa Eggen. C. S k u n d b e r g - Valli. Brukere: 1. Jakob Larsen, g. m. Brynhild Inge- brigtsdtr. - datter av ”Imort Nerli” - 1845 – 68, utv. 1868. 2. Kr. Gulbrandsen - byttet sig til Kroken - 1868 – 69, f. 1837, d. paa Kroken 10. decbr. 1886. 3. Mikkel Arntsen 1869 – 72, f. 1811, d. 3. mars 1889. 4. Helmer Larsen fra Hedemar- ken, g. m. Ingeborg Sørensdtr. fra Ø. Tralrud, 1872 -91, frafl. til Vilhelmina, Sverige, men kom tilbake som gamle folk og bodde hos svigersøn- nen. 5. Haakon Andreasen Aasli, g. m. Helga Hel- mersdtr., Skundberg, fra 1891. Helmer Larsen f. 1841, d. 23. april 1918.VALBERG: Oprindelig hørende til Røsvatsbugt. Optat ca. 1851 av Gabriel Jeremiasen, søn av Jeremias Ga- brielsen, Røsvatsbugt, g. m. Anne Jakobsdtr. fra Varntræsk. Familien flyttet til Sydvaranger, men utv. senere til Amerika. En datter - Anne - g. m. en Grinde, utv. til U.S.A. Efter Gabriel- 83 - er gaarden brukt av Anders Eriksen fra Bygdaas, g. m. Marit Mathisdtr. fra Kjærringnes, og der- paa av disses eneste barn Erik Andersen, g. m. Nikoline Mathisdtr. fra Sørdal. Brukere: 1. Gabriel Jeremiasen ca. 1851 – 67, frafl. 2. Anders Eriksen 1867 –1910, død 9. mars 1918. 3. Erik Andersen som selveier 1910.VESTERLI - en part av Morud: 1. Nils Kr. Nilsen, Morud, g. m. Marianna Ols- dtr. fra Elsvatne.VESTERBUGT: Optat 1801 av Nils Jakobsen - søn av rud- ningsm. Paa Bleikvaslifossen Jakob Jørgensen - efter at der var paabegyndt av Jon Olsen, Gry- teselv. Nils var der i ca. 2 aar, hvorpaa stedet til- flyttedes av Kristoffer Kristoffersen fra Tortenli, g. m. Marie Kolbentsdtr. fra Varntræsk. Siden deltes gaarden mellem sønnerne Kolbein Kristof- fersen og Kristoffer Kristoffersen, den første g. m. 1) Dordi Eriksdtr. fra Baafjeldmo, 2) Beret Pedersdtr. fra Sørdal, - den anden ugift. Sidst- nevntes part bruktes siden av Kolbend Jakobsen fra Varntræsk, g. m. Karen Gabrielsdatter fra Krutaag, og brukes nu av sønnen Elias Kolbend- sen, g. m. Marie Larsdtr. fra Vefsen. Førstnævn- tes part brukt efter Kolbein av Kristoffer Hen- riksen fra Breivik, g. m. 1) Brynhild Danielsdat- ter fra Aakervik, f.1838, d.18. oktb. 1898, 2) Jen- sine Andersdtr. fra Granmo. Siden brukt av Søn- nen Johan Kristoffersen og dennes enke. Brukere: 1. Nils Jakobsen 1801 – 03, frafl. 2. Kristoffer Kristoffersen 1803 - 45. 3. A. 1. Kol- bein Kristoffersen 1845 –73, f. 1815, d. 29. april 1909. A. 2. Kristoffer Henriksen 1863 - ? A. 3. Jo-- 84 - han Kristoffersen og enken, Amalie Andreasdtr. fra Aakervik ? 3. B. 1. Kristoffer Kristoffersen jun.1845 – 73, f. 1828, d. 23 mars 1901. B 2. Kol- bein Jakobsen 1873 - ? f. 1839, d. 1. desember 1909. B 3. Elias Kolbendsen ?VEFSENMO: Optat 1841 av Ole Rølløfsen, Brendtrøen og h. Ingeborg Halvorsdatter, begge fra Stjørdalen. Reisen hertil foregikk sjøveien og var de første aaret - 1840 - inderstfolk paa Ivarrud. Ole ryddet og bygget en anselig gaard under sin brukstid, hadde 5 dygtige sønner, der sidst paa tiden var ham til meget hjælp. 3 a` 4 døtre hadde han ogsaa, den ældste g. m. Hemming Arntsen, Vikdal. Hele familien utv. til Amerika i 1868. Ef- ter Ole Rølløfsen bruktes gaarden av skogbetjent Hans Pedersen og h. Maren Sørensdtr., begge fra Linerud, Nordre Odalen. Derpaa dees søn Ma- rius Pedersen, g. m. Lina Andreasdtr. fra Nerli ( Kjønbekmo ), og brukes nu av Hemming An- dreasen fra Kjønbekmo, gift med søskendbarn Andrine Jonsdtr. fra Dalen. Brukere: 1. Ole Rølløfsen 1841–68, død i Ame- rika 15. septb. 1884. 2. H. Pedersen 1868 – 1900, f. 1826, d. 6 nov. 1906. 3. Marius Pedersen 1900- ca. 15, f.1868, d. 31. desember 1918. 4. Hemming Andreasen fra ca. 1915. Rydningsm. Ole Rølløfsen var en bror av Nils Rølløfsen Dalen og Marit Rølløfsdtr., g. m. Elias T. Brændmo. Samtlige av disse familier utv. til Amerika - de fleste til Minnesota - Vikdal P. O. Cippeva Co., nu kaldet Montevideo. Ole Røl- løfsens sønner kom sig godt i Amerika og blev velholdne farmere. Paa grund av fremragende ev- ner og punktlighet blev de ogsaa anbetroet man-- 85 - ge tillitshverv. Sønnernes navne derover er: 1) R. O. Moe, f. 20. april 1839, 2) Ole O. Vefsmo, 3) N. Olson ( mølleeier ), 4) Michael Oleson og 5) Ole J. Rollevson - den sidste en fremragende Skolemand m. m.VOLLAN: Optat 1832 av Peder Kristian Alsgaard i Vef- sen. En Petter Vormdal og kone Kirsti kom sam- tidig og begyndte at bygge ved siden av, saa Pe- der Kr., der gjerne vilde bli denne sin nabo kvit, maate gi ham en betydelig sum for at faa ham væk. Han drog da sydover igjen. Peder Kr. drev storbruk paa Vollan i flere aar, hadde op til 30 kjør og 5 heste paa stedet, leiet 2 budeier og 1 dreng til at være paa Vollan. I 1838, efter at en av Peders to sønner var død i Lofoten, saa han kun hadde Anders P. Alsgaard igjen, tapte han motet med Vollan, og leiet stedet bort, eller skul- de sælge det til ”gammelmaalaran” Ingebrigt Ivarsen og sønner. De var der i 3 aar uten at av- gjøre noget med Peder, hvofor han lot dem kaste ut. Ingebrigt drog da til Kroken og ryddet der. Peder Kristian blev derpaa enig med Peder Sjursen paa Pladsen Durmaalshaugen under Skog om at overdra ham herligheten paa Vollan, mot at erholde hans husmandsstue og et vist kvantum smør. Peder Sjursen flyttet saaledes til Vollan 1842. Sønnen Peder Andreas var da 7 aar gl. Senere hen delte Peder Sjursen gaarden i 3 parter og hvorav Sørgaarden er en - overladt til Jon Skrædder eller dennes svigersøn Ole Peder- sen, der senere hen - 1867 - med familie utv. til Amerika. 2 den part - Værdalshaugen - fik sønnen Peder A. Pedersen, og den 3 dje part blev- 86 - tildelt svigersønnen Robert Arntsen - en bror av Gune Valli - g. m. Nikoline Pedersdtr. – utv. 1868. Efter Robert Arntsen er gaarden brukt av Andreas Eriksen fra Pantdalsli, g. m. Anne Jo- hansdtr. fra Haugen (Gammelhaugen ), og bru- kes nu av disses søn Andreas Andreasen, g. m. Dina Bolstad - søster til lærer og stortings - mand Peter Bolstad, Torger Bolstad, Findbakken og Per Bolstad, Herringsæteren. Peder Kristians gaard stod paa voldkanten nærmere elven østen- for nuværende Vollan. Brukere: 1. Peder Kristian 1832 - 37. 2. ”Imort Nerli” 1838 - 41. 3. Peder Sjursen 1842 - 60, f. 1800, d. 5. jan. 1885 som kaarm. 4. Robert Arnt- sen 1860 - 68, utv. 1868. 5. Andreas Eriksen 1868 - 98, f. 1842, d. 29. juli 1898. Derpaa enken 1898 - 1912, f. 1845, d. 23. nov. 1916. 6. Andreas An- dreasen fra 1912.VÆRDALSHAUGEN - en part av Vollan: Brukere: 1. Peder A. Pedersen, g. m. 1) Marit Estinsdtr. fra Svenskli, 2) Beret Mikkelsdtr. – datter av Mikkel Olsen, Aakervik - 3) Anne Bendigtsdtr. fra Fagerli, enke efter ”Vikdals- Per”. Barn kun i første ægteskap. - 1856 – 1917. 2. Alfred Andersen fra Sverige, g. m. Anne Pe- dersdtr. - og disses sønner - fra 1917. Peder Andreas`s 1 ste kone MaritEstinsdtr. d. i mai 1874, 41 aar, 2 den kone Beret Mikkelsdtr. f. 1823, d. 29. nov.1889 og 3 dje kone Anne Ben- digtsdtr. f. 1840, d. 5. oktb. 1914.VOLDEN pr. Ørjevatne: Optat 1920 av Eivind Pedersen, Ørjevatne, g. m. Lovise Olsdatter Forshaug, Fiplingdalen.- 87 - AASHEIM: Oprindelig et skogstuerum Rosenlund, som se- nere fik økenavnet ”Fisenlund”. - Optat av Eli- as Andreasen fra Lanæs (d. 27. mars 1920), g. m. Anna Andersdtr. fra Langvatne, Vefsen. Der- paa sønnen Alfred Eliasen fra 1922.AASEN: Optat ca.1852 av lap Thomas Jonsen, - nogen aar senere tilflyttet og brukt av Nils Bentsen fra Hattfjelldal, g. m. Sara Mathisdtr., f. i Bodø, men opvokst paa Varntræsk. Derpaa Laurits Jonsen Markestykket, Gudbrandsdalen, g. m. Anna Hem- mingsdtr. fra Groli, og brukes nu av enken og sønnerne Johan og Georg Lauritsen. Brukere: 1. Lap Thomas Jonsen 1852 - ca. 58. 2. Nils Bentsen ca. 1858 - 90-aarene, f. 1829, d. 26. mai 1905. Sara Mathisdtr. f. 1835, d. 24. oktb. 1918. 3. Laurits Jonsen til 1915, f. 1860, d. 14. septb. 1915. 4. Enken og sønnerne fra 1915.AAKERVIK: Optat ca. 1780 av Nils Jensen - bror til Jo- hannes Jensen, Sundsaas og Gabriel Jensen, L. Bryggefjelddal. Efter ca. 4 aars forløp forlot han stedet som enkemand og begav sig øst paa fjel- dene at røve og stjæle av lapperne og blev dræpt av disse ved Arivatne. Om denne Nils Jensen skal jeg nærmere berette senere. Efter Nils Jensen til- flyttedes stedet ca. 1827 av Mikkel Olsen Ruder- aas, g. m. Anne Kolbendsdatter fra Varntæsk og svogeren Daniel Nilsen fra Herringbotne, g. m. Marit Olsdtr., Ruderaas. Daniels part deltes se- nere mellem sønnen Nils Danielsen - g. m. An- ne Andersdtr. fra Røsvatsholmen, f. 1825, d. 28. decbr. 1903 - og datteren Dorthea Danielsdtr.,- 88 - g. m. Daniel Johansen fra Skaland, Vefsen. Efter Nils Danielsen er denne part brukt av Anders Monsen, g. m. Anna Johansdatter - Nils D.`s stedatter - og Daniel Johansens part - Bak- ken av sønnerne Ole og Benjamin. Den første g. m. Alette Andreasdtr. fra Sørdal, og den anden g. m. Anna Hemmingsdtr., datter av Johanna Mathisdtr., Sjaavik - senere Breivik - og Hem- ming Olsen, Nerli (Kjønbekmo). Mikkels part deltes mellem sønnerne Jakob, g. m. Gunhild Jonsdtr. - enke efter Karolius Jakobsen Sørdal, f. 1833, d. 25. april 1916 - og Andreas Mikkel- sen, g. m. Hansine Mathisdtr. fra Sjaavik. Sidst- nævntes part kaldet Lamo, og er denne nu delt mellem lærer Mathis J. Sjaavik, g. m. Anna Ols- dtr. fra Tustervatn og Andreas`s dattersøn Nils Olsen, f. i Herringbotne, g. m. Ingeborg Edvards- dtr. fra Sundsaas. Brukere A a k e r v i k I: 1. Nils Jensen ca. 1780 - 84, frafl. Var derpaa ubeboet ca. 43 aar. 2. Mik- kel Olsen ca. 1827 – 77, f. 1806, d. 23. oktb. 1884. 3. Jakob Mikkelsen 1878 – 1914, født 1832, d. 6. aug. 1921. 4. Ole Jakobsen - g. m. Maren An- dersdtr. fra Opland, Tjøtta - som selveier fra 1915. A a k e r v i k II: 1.Daniel Nilsen 1827 – 47, d. 11. juli 1847, 38 aar. Enken 1848 – 80, f. 1797, d. 23. juni 1894. 2. Nils Danielsen og enken. N. d. 7. april 1877, 44 aar. 3. Anders Monsen ca. 1881- 1917, f. 1844, d. 24 juli 1922 - gaarddriver fra 1878, men bygslet først 1881. 4. Mathias Ander- sen, g. m. Henny Hansdtr. fra Ø. Jovatn, Sverige, fra 1918 som selvier. B a k e n - Aakervik: 1. Daniel Johansen fra 1850, f. 1827, d. 24. mai 1904. 2a. Ole Danielsen som selveier fra 1915. 2. b. Benjamin Danielsen- 89 - som selveier fra 1915. A. og b. Hadde dog gaar- den paa forpaktning 1904 - 14. L a m o - Aakervik: 1. Andreas Mikkelsen ca. 1876-1914. 2a. Math. J. Sjaavik - kjøpt - fra 1915. 2b. Mathias Andreasen - kjøpt - fra 1915 - 19, død 2. aug. 1919. Sidstnævntes part brukes nu av Nils Olsen - fra 1920.ØRNES: Optat 1863 av svensken Erik Hansen, g. m. Britta Nilsdtr., Unkervatne, der fraflyttet og tok ophold i en skogstue. Derpaa Hans Mathias Erik- sen fra Pantdalsli, f. paa Gammelhaug 1836, g. m. Martha Nilsdtr., Unkervatne, f. 1840, d. 7. feb. 1918, - og brukes nu av svigersønnen Albert Larsen fra Nybrotte, g. m. Emma Hansdtr., Ør- nes - d. 1920. Brukere: 1. Erik Hansen 1863 - ca. 65, født 1820, d. 31 aug. 1896. 2. Hans Eriksen 1865 - 96, f. 1836, d. 10. juni 1917. 3. Albert Larsen 1896.ØRJEVATNE: Optat 1853 av Ole Simonsen fra Tønset, g. m. Sigrid Toresdtr. fra Tyldalen - han f. 1805, død 12. juli 1883, hun f. 1820, d. 12. juli 1880. Depaa brukt av sønnen Simon Olsen, g. m. Massi Mat- hisdtr. fra Vefsen - utv. til Amerika 1873. Saa svensken Anders Gustav m. fl., hvoav kan næv- nes Lars Estinsen og Lars Larsen, Julius Larsen, Ole P. Bolstad, Jakob Pedersen, Gabriel Olausen, Peder S. Ørjedal - i alt drivere av denne gaard 13 i tallet, til Edvard Pedersen fra Værdalshaug, g. m. Gjertrud Eriksdtr. - en datter av Erik Lar- sen Svenskvold og Marit Olsdtr. fra Stjørdalen - kom til stedet i 1894 som inderst til Peder S. Ørjedal, der hadde bygslet stedet til brukt som- 90 - sæter. I 1919 fik Edvard fæste paa gaarden - forpaktning, og utgikkes der samtidig et nyt bruk paa søndre side av ”Bækken”, Volden kal- det. Brukere: 1. Ole Simonsen og sønnen Simon 1853-73, Ole f. 1805, d. 12. juli 1883. 2. Anders Gustav 1873 - 78, frafl. Derpaa vekslende bru- kere. 3. Peder S. Ørjedal fra ca. 1883 – 1919. 4. Edvard Pedersen fra 1919.ØRJEDAL - en part av den opr. Mikkeljord: Optat 1843 av Hans Jonsen fra Mikkeljord, f. i Sel i Gudbrandsdalen, g. m. Dorthea Olsdtr. fra Varnvatne, d. 7. oktb. 1852, 30 aar gl. Derpaa Pe- der J. Svendsen fra Kvalpskarmo, g. m. enken efter Hans Jonsen, og brukes siden av Konrad Arntsen, søn av Arne Halvarsen, Mikkeljord, g. m. Brynhild Johansdtr., datter av J. M. Inge- brigtsen, Fagerbakken. Fra 1918 avstaat - Søn- sterud til Ingebrigt Pettersen og hovedbruket til Konrad Arntsen. Tidligere var overladt av gaar- den - Fagerbakken og Storhaug. Brukere: 1. Hans Jonsen 1843–53, død 7. oktb. 1852, 30 aar. 2. Peder J. Svendsen 1853 – 1918, f. 1833, d. 11. oktb. 1919. 3. Konrad Arntsen 1918. H a n s J o n s e n hadde følgende barn: 1) Ole, død ung, 2) Jon, g. m. Gurine Johans- dtr. Haugen, boende paa Vildmo og sidst paa Kaabhaugen pr. Elsfjord, Hemnes, 3) Torger, død ung i 1864 og den første som blev begravet paa Svenskvold Kirkegaard, 4) Else Hansdtr., g. m. Ole Pedersen Bolstad fra Aamot i Østerda- len, boende en til paa Valli og sidst paa Bjørnaa- li, Vefsen. P e d e r S v e n d s e n s barn var: 1) Susanna, g. m. 1. Søren Sørensen fra Øvre Tralrud, og 2- 91 - Gabriel Olausen og bodde sidst paa Kaabhaug pr. Elsfjord, hvor hun døde, 2) Hans Pedersen, boende paa Vildmo, Korgen, g. m. Mathea Inge- brigtsdtr. fra Findsaas, 3) Maren, g. m. Hans Bø- resen, Tralrud - utv. til Minn., Amerika, med mange barn, 4) Lorense, g. m. J. M. Ingebrigtsen, Hattfjelldal - sidst paa Fagerbakken, 5) Inge- borg, g. m. Ole Børesen og boende paa Tralrud, 6) Johan, død ugift. Som det av foranførte vil fremgaa, tok den nye Bebyggelse inden Hattfjelldalen - efter ”svarte- dauden”- sin Begyndelse i sidste halvdel av det 17. aarhundrede, nemlig Hattfjelldal 2 bruk (ca. 1680), Tustervatn 4 men senere Indskrænket til 2 (ca. 1690). Derpaa blev der tid om anden optat bruk for bruk omkring Røsvatne. Den øste og søndre del av herredet blev derimot ikke bebyg- get før i første halvdel av det 19. aarhundrede. Susendalen fik saaledes sin første beboer i 1820, nemlig Hans Norman - indflyttet fra Sverige - som bygget paa Svenskvold. I 1822 skulde han paa visit til en svigersøn i Velfjorden, men kreperte i Velfjordskaret i sne- fokk ca. 22. juni - han kone og en søn - ogsaa kaldet Hans. De var da henholdsvis 70, 56 og 20 aar gamle ( efter ministerialboken for Vefsen). Svenskvold blev da uten beboer til i 1840-aarene. Den første som da bosatte sig i Susendalen ef- ter Hans Norman var Ivar Ivarsen fra Lesja, Gudbransdalen, der tok rydning paa Gammel- haugen (Haugen) 1827. Om ham skal jeg senere berette. Disse nybyggere, der skulde skaffe sig le- vebrød oppe i vildmarken en 8 – 12 mile fra hav- kysten, maatte ikke være altfor kjælne, hvilket ogsaa viste sig at de ikke var i sin kamp for til- værelsen.- 92 - Proprietæren, der raadet for landet, gav dem ogsaa meget lempelige og næsten uindskrænkede vilkaar, saa de mestedels fik raade som de vilde, hvilket ogsaa i høi grad tiltrængtes for at de skulde kunne leve, og hvordan livet enda ofte var, kan man gjøre sig en forestilling om, naar man erfarer av retsforhandlinger av 1742, at grunden til at tingsvinde Lars Andersen Hatt- fjelldal ikke mødte i retten aaret forut, hvortil han var indkaldt, var, at han var saa utsultet, at han ikke formaadde at reise. De første rydningsmænd var hovedsakelig fra Vefsen og enkelte fra Ranen. Efter at proprietær Holst hadde ladt kundgjøre at de, der vilde bosætte sig i den endda ubebodde Susendalen, skulde erholde land nokfor sig og to av sine barn, saa skjedde en betydelig indflytning fra Stjørdalen og Gudbransdalen m. v. - ho- vedsakelig av folk, der hadde levet under trange husmandsvilkaar. Disse følte sig her frie som fuglen i skogen og fik herske over store strækninger omtrent som selveiere. De første akrev sydover til sine venner og slektninger og lovpriste tilværelsen i Susen- dalen mindst like saa høit som det (senere) blev gjort om Amerika, og følgen blev at der kom fle- re og flere. Naar de skulde ivei at proviantere, slog de sig flere sammen, enten med skræppa paa ryggen - bærende tunge bører, eller saa kjørende om vin- teren, hvilket ofte tok en tid av flere uker grun- det daarlig veir og føre, - eller med kløvjehester om sommeren - gjennom vildmarken uten veie, elve uten broer, over fjelde og dale til handels- stederne Kulstadsjøen, Rynes og senere Mosjøen. Men det var i regelen folk som ikke tapte motet.-93 - Jo flere uhepper de blev utsat for, des morsom- mer var det, og der vanket spøk og latter ustan- selig. At tape motet, nei derom var ikke at tale. Til deres held saa faldt der ind en række gode aar i deres første tid som nybyggere, saa de fik baade korn og poteter paa de landflekker, de med sine mangelfulde redskaper vandt at bryte op. Græsveksten var ogsaa i den første tid stor- artet, saa de kunde samle fôr v i l d t til mange kreaturer - mer og mer efter som disse til dels medbragte kjør og gjeiter formeret sig. Rydningsmændene - da det blev flere av dem - var ikke meget velset av lapperne, - disse norske ”indianere”, som var vant til at herske over landet uten indskrænkning, hvorfor der op- stod mangen konflikt med dem, men der utviklet sig smaat om sen en bedre forstaaelse mellem lap og nybygger, saa de var hinanden tilgjensidig hjælp og støtte. Ellers var der - foruten det matnyttige vildt - fuldt av rovdyr som aarlig berøvet nybyggerne for værdifulde husdyr, og saaledes gjorde det vanskelig for dem at øke besætningen; men hardhauser som de var, tapte ikke motet for det; vanskeligheterne skulde overvindes. I nødaar brukte de furubarkbrød, ja kokte en- dog grøt av furubarkmel. Man hørte saaledes Ole Olsen fra Flukstad, Gausdal uttale: ”Da je kom te Susendalen aat je me saa farenkjele og`mæt taa furruborkgraut, saa je aat me inkje beire mæt, da je var paa Flukstad aa fekk søtsoll aa spikjeflesk!” Friheten i Susendalen - fri for husmands- tvang etc. - skattedes saa høit, at al anden tra- valighet var derimot for intet at regne. Mange- 94 - av de indflyttede familier utvandret dog senere - i 1860 - 70-aarene - til Amerika. Nu er forforholdene mi den grad forandret, at om de utvandrede hadde kommet tilbake, vilde de ikke kunne kjende sig igjen, - hovedvei fra Mo- sjøen til langt op gjennem Susendalen, nær Kro- ken, to veie under langt fremskreden bygning mellem Hattfjelldal og Røsvatne, en Hattfjelldal - Sjaavik og en Hattfjelldal - Grubben samt dampbaat i Røsvatne. Veiarbeidet skrider frem ogsaa fra Nerli (Kjønbekmo) gjennem Unker- vatnets dalføre. Dessuten er fremkomsten ved pliktarbeide i en lang aarrække forbedret i alle retninger inden bygden. Selfølgelig er her da ogsaa broer over bække og elve, hvoriblandt sten- bro over Unkerelven - opført 1901 - og auto- mobiler i stadig rutefart mellem Mosjøen og Hattfjelldal, ja helt op til Svenskli i Susendal. Telefoncentral er der paa Hattfjelldal med linjer Hattfjelldal - Mosjøen og videre, Hattfjelldal – Ranen via Røsvatne, Hattfjelldal - op Susenda- len til Harvatnets fjeldstue mellem Vilhelmina i Sverige og Susendalen, og div. Sidelinjer. En stør- re telegrafcentral skal nu opføres mellem doktor- boligen og Nyborg paa Hattfjelldal. At den knep haardt for de fleste nybyggere op- pe i fjeldtrakterne at ernære sig de lange vintre er vist, men merkelig nok saa var der ingen paa fjeldgaardene som i nødaaret 1812 led hunger- døden, hvorimot nede i bygden og ved kysten var mange. At de kunde livberge paa fjeldgaardene skyldtes vesentligst den ting, at skogende var ful- de av vildt, saa de ved at sætte ut snarer kunde fange ikke litet derav til livsophold. Sultefôring var i den tid det almindelige, saa utbyttet av fjøs om vinteren var litet eller for in-- 95 - tet at regne. Luksusartikler var saa at si ukjendt for disse folk, og i matveien var de yderst nøi- somme, og utnyttet alt hva nyttes kunde - til og med græs i grotiden - hovedsakelig syrgræs. Der var som regel et rosværdigt samhold mel- lem nybyggerne. Saavidt mulig hjalp de hveran- dre at opføre de første huse eller hytter, og gav ellers en haandsrækning naarsomhelst det maat- te til trænges - alt gratis! Som eksempel paa hvilken broderaand der raadet i Vefsen i de tidligere tider, skal jeg næv- ne følgende: Svend Paalsen - rydningsmanden paa Kvalpskarmo - fik laant en noksaa gjild hest hos Anders Nilsen, Laksfors. Ganske kort efter indtraf et ulykkestilfælde, saa hesten kre- perte. Da Svend senere hen kom til Laksfors, vil- de han vite hvor meget han skyldte Anders for hesten. ”hm!” sa Anders. ”Du fækk daa kje naa- ko gagn a den hesten, saa dæ e daa kje naako aa betal føre, - e ska kje ha naako før hesten!” - Om nogen av de bedre stillede laante en ny- begynder nogen kreaturer, saa var der aldrig tale om at betale nogen leie. Det var godt nok, naar de engang i tiden fik noget lignende igjen. Jeg var engang vidne til paa en gaard, at de maate ut hele husets folk, saa nær som en smaa- jente og hendes bedstemor, for at søke at stoppe en ku, som absolut vilde avgaarde. Smaajenten gav mig da følgende forklaring paa aarsaken til dette: ”Dæ e i ku, saa ha vøre mæ k.. i 50 aar!” Dette syntes bedstemoren blev vel drøit, hvorfor hun rettet det til 16 aar - enda ikke saa ganske kort tid, og formentlig uten leie. – Nybyggerne i Susendalen, der kom landverts søndenfra langs riksgrænsen, kunde selfølgelig ikke fragte meget med sig, og hadde vel heller ik-- 96 - ke stort til at ta med - i høiden nogen kreaturer - hvofor de var daalig rustet til at friste ny- byggerlivet. Bl. a. var det i flere aar de manglet slipesteten. Svend Paalsen, Kvalpskarmo, var den første som fik sig en slipesteten, idet han leiet den starke lap Ole Paalsen Børgefjeld til at bære en erhveret slipesteten over Børgefjeld fra Fipling- dalen til Kvalpskarmo. Men da blev der ogsaa sliping paa Kvalpskarmo, da alle de øvrige ny- byggere i Susendalen indfandt sig der for at sli- pe!Bla om Tilbake til innhold